Fordele ved elektroniske fakturaer

Fordelen ved elektroniske fakturaer er, at man ikke med menneskelige ressourcer skal håndtere hele
afsendelsesprocessen, kundeinformation.jpgdvs. udskrivning, kuvertering, frankering, postforsendelse og arkivering. Og
tilsvarende skal modtageren ikke åbne kuverter, stemple, kontere, registrere, kopiere og arkivere fakturaen manuelt.

Mange af disse delprocesser er med til at skabe fejl. Og fejl er noget af det mest tidskrævende og mindst værdiskabende i en hvilken som helst virksomhed.

Ved hjælp af simple kalkuler kan virksomheden udregne egne gevinster, som ofte er mellem kr. 10,00-20,00 pr. faktura. Fejl koster typisk 10-20 gange så meget, så en faktura på 100,00 kr. kan blive dyrere for begge virksomheder end værdien af fakturaen.

På grund af de høje håndteringsomkostninger vælger afsender tit at skrive samlefakturaer og/eller fakturere ugentligt/månedligt for at effektivisere kuverteringen og spare porto.

For modtageren er dette absolut ikke en besparelse og i mange tilfælde kan en uenighed om en gammel faktura nemt koste begge parter meget unødigt tid – og penge.

Daglig fakturering sikrer modtager og afsender en hurtig håndtering af eventuelle fejl på faktura, og det giver modtageren mulighed for at få bedre overblik over sine omkostninger/disponeringer. Og hvis en viderefakturering er relevant kan det ske hurtigt og inden leverandørens betalingsfrist.

Her kan du læse mere om:

EDB Gruppen A/S - Industrivej Syd 13 C - 7400 Herning - Tlf. 99 28 32 33 - E-mail: kundecenter@edbgruppen.dk - CVR-nummer: 84667811